Hvordan har det været at være i praktik hos Bolig-Udland?

By november 26, 2019 4 min read
DSC06046-1

Vi giver ordet til Freja der netop har overstået et 3 måneders praktikophold på vores kontor i Fuengirola (Costa del sol).

"Så gik der tre måneder! Og sikke et fantastisk eventyr på rigtig mange måder. Jeg kom til Spanien for at lære om ejendomshandel i forbindelse med min praktik, men kom hjem med så meget mere end det.

Det har været en rejse på godt og ondt, der har bestemt også været udfordringer, som der ved det meste af det vi foretager os, ikke sandt?

Da jeg rejste derned var jeg lidt i panik over den beslutning jeg havde taget, og det var svært at skulle rejse for 3 måneder, men jeg vidste også jeg blev nød til at gøre det, af den simple årsag, at bag frygten og angsten, gemte der sig en masse lyst til at opleve, udforske og lære. Det har jeg gjort! Jeg har haft den fedeste arbejdsplads i 3 måneder, i 2. række til stranden og med en dagstemperatur på minimum minimum 22 grader endda i oktober og november! Jeg har været omringet af palmer, drinks og pools i 3 måneder. Ikke dårligt var?

Bolig-Udland har taget så godt imod os (taler også for Johanna her, min veninde og med praktikant), alle har været så søde og imødekommende. Jeg synes altid det er lidt ekstra spændende at skulle starte nyt job, ny skole osv, for jeg havde ingen ide om hvad de ville forvente af mig! Ville jeg nu også gøre et godt nok job, hvad hvis jeg kom til at lave rod i noget, generelt tænkte jeg "frygtens tanker", men heldigvis er alt gået rigtig fint, og jeg har så vidt jeg ved ikke lavet nogen "upsere".

Arbejdsopgaverne har bestået i at følge op på "leads", altså kunder, både over mails og telefonopringninger. Herfra sende interesserede kunder boligforslag der passer til deres kriterier, og forhåbentlig gøre dem så interesserede de vælger at komme en tur til Spanien for at se nærmere. Der har undervejs også været events vi har været med til, mest for at mingle, spise gratis mad og drikke gratis drinks. Så tænker du nok- ikke dårligt var? Og jeg siger; Slet ikke dårligt!

Lige fra begyndelsen har der været frihed under eget ansvar- det er klart den fedeste måde at arbejde på synes jeg! I august måned er der generelt ret stille på Solkystenscboligmarked, så der havde vi en hel del frihed til bare at nyde solen, men tilgengæld blev der også run på i de restende måneder, så jeg synes det har været en rigtig fed blanding af tid til at opleve Spanien og nyde solen, samtidig med at der har været en masse arbejde og dermed læring. Den fedeste del af arbejdet har været at være med på fremvisninger, synes jeg! Fordi vi har været to praktikanter på én gang, har vi nogle gange måtte skiftes hvis ikke der har været plads i bilen, fordi man ofte samler kunderne op og kører rundt sammen. Men der har stadig været mange muligheder for at være med, og det er simplethen så fedt at se lidt mere "bagom" Spanien- altså hvordan bor folk, og forskellen mellem skandinavere og spaniere- kæmpe forskel! Lotte har været rigtig god til at fortælle og forklare under vejs, så hurtigt lærte vi områderne at kende, og hvad der er eftertragtet hos mange købere.

Der har været virkelig meget læring for mig i, at skulle rejse fra DK, etablere mig en ny hverdag og møde en masse nye mennesker. Det har været SÅ fedt! Til tider har det også været svært, for selvfølgelig har jeg savnet dem derhjemme, ingen tvivl om det. Jeg har været heldig og få hele 3 besøg, hvilket har været så skønt, men samtidig vender man sig også til at være "alene", og der er bare nogle andre ting i hverdagen der optager ens tid i stedet.

Går du og drømmer om at komme til udlandet, måske i praktik som ejendomsmægler? Så vil jeg helt klart anbefale Bolig-Udland, de har kontorer langs hele kysten, så der er en del muligheder. Derudover så er alle i teamet SÅ søde, vi mødtes til Rasmus Seebach koncert i september, det var en fed aften!

Uanset om du vil være ejendomsmægler eller ej, måske er det noget helt andet du drømmer om, så får udlandsophold min varmeste anbefaling og det samme gør Bolig-udland.

Vejret er SKØNT i Spanien, og selv om der har været et par regnvejrsdage (2 dage den sidste uge inden jeg rejste hjem), men OK det var også blevet november! Så kører man alligevel forbi svajende palmer hver dag på vej til og fra arbejde. Det kan altså bare noget helt særligt!

Jeg kan kun sige GO FOR IT, uanset hvilke udenlandsdrømme du har, for jeg har haft en skøn oplevelse.

Hvis jeg kan være til nogen hjælp, uanset om det er spørgsmål til områder i Spanien, eller Bolig-Udland så skal I være meget velkomne til at skrive til mig. Jeg vil rigtig gerne hjælpe!

Jeg håber min oplevelse fra Spanien kan inspirere andre til at forfølge eller interessere sig for udenlandsophold. Det er det FEDESTE!

Tak fordi du læste med!

Kærligst, Freja"

Vi takker for de fine ord og ønsker Freja held og lykke i fremtiden. I kan se hele indlægget på Frejas blog her